Hvorfor er det nu at spisekastanje ”Castanea Sativa” er så holdbart anvendt som kastanjehegn?
Den kastanje vi alle kender - hestekastanje - er slet ikke en kastanje. Den hedder på latin ” Aesculus Hippocastanum” og har intet med en ægte kastanje at gøre. Hestekastanje blev indført til Danmark i starten af det 17. århundrede med det formål, at nedfaldne kastanjer skulle virke som foder til råvildt, hvilket var en stor succes - så stor, at de også samledes og brugtes som foder til grise og sågar knuste til høns.
Kastanjetræ - Lang holdbarhed
Af hestekastanje såvel som af spisekastanje kan der produceres en særdeles god og naturlig sæbe, da nødderne indeholder stoffet”saponin”, der er fedtopløsende og har en PH-værdi der harmonerer med vores hud. Sæbe lavet af spisekastanje er stadig ganske kendt og elsket i de latinske lande, ligesom også mel af spisekastanje stadig er almindelig kendt. I ældre tid var kastanjemel en uundværlig og vigtig ernæringskilde for den jævne befolkning.
Den ægte kastanje, spisekastanje eller på latin - Castanea Sativa, er i familie med eg og bøg. Ægte kastanje er sammen med robinie, ceder, eg og asp tilhørende de mest resistente europæiske træsorter, specielt robinie og kastanje er velegnet til jordkontakt og kan holde sig frisk i mangfoldige år uden at rådne. I alle lande omkring middelhavet er kastanje det foretrukne bygningstømmer.
Det er et stykke lige tømmer, der holder sig smukt, ligesom indholdet af garvesyre og antioxidanter praktisk gør det fuldstændigt immunt overfor enhver form for insektangreb. Ligeså er kastanje utroligt holdbart ved jordkontakt og holder snildt 20 år og mere uden nogen form for imprægnering, imprægnering har træet nemlig med sig i sig selv. Eg har ikke samme egenskaber som kastanje og skal endvidere lagre i to år, inden den når op på samme holdbarhed som kastanje.
Det med at egetræ skal lagres kræver en forklaring. Eg indeholder ikke de samme garvesyrer og antioxidanter som kastanje, veddet i eg er som alt andet træ fyldt med sukkerstoffer. Sukkerstoffer der såfremt det bliver tilført fugt udefra vil starte med at gære, hvorved træet har startet sin nedbrydning. Foregår det i et hul i jorden speedes processen op og træet vil være væk efter få år.
TIP: Læs også her vores guide til Naturhegn
Eg skal lufttørres, og i den proces har cellerne i eg en god evne til, så at sige, at lukke døren efter sig og på den måde forsegler den sit indre. Når en cellevæg engang er udtørret og sukkerstoffet er væk, vil det tage lang tid for nyt sukkerstof at trænge ind. Efter to års lagring har eg næsten samme modstandsdygtighed som spisekastanje, men kun næsten.
Forfatter:
Michael Boel Jensen